Saftig rødbederåkost med balsamico & valnødder

Rødbeder er i min optik en meget smuk grøntsag, både på grund af dens flotte farve, men også på grund af dens egenskaber. Den får en lækker sødme, når du varmebehandler den, hvilket gør den egnet som bagt grøntsag, i kager mm. Men som rå er den også fantastik, som her i denne salat eller i friskpressede juicer og des lignende. Ud over disse egenskaber, er det en grøntsag, som er fuld af gode, sunde og mættende fiber – og så er den rig på det fedtopløslige vitamin K. Dette vitamin er vigtigt for vores knogler, for proteindannelsen i kroppen – og ikke mindst for vores blods evne til at størkne. Men den vigtigste årsag er, at rødbede i min optik smager skønt. Efter denne lange omvej, var min pointe bare, at salaten smager fantastisk og har en god syre/sødme balance, som harmonerer godt med de sprøde valnødder og den fede fetaost. Velbekomme 😉

[Read more…]

Snegle med kanel, æble & marcipan

Dette er egentligt en opskrift, som jeg fik af en veninde på et tidspunkt, som jeg først har fået afprøvet nu. Og nej, hvor er de dog lækre! Ved at anvende æble og marcipan, får sneglene en lækker sødme, som ikke kommer fra kæmpe mængder sukker, som andre kanelsnegle godt kan indeholde. Derudover, er de super lækre og bløde i konsistensen! Perfekte som en ‘sundere’ kanelsnegl, som eksempelvis også sagtens kan laves med børnene i køkkenet.. 😀

[Read more…]

Back to basics: Havregrød med et sundhedspift

Jeg har det sådan, at i perioder er jeg bare helt pjattet med havregrød. Så drysser jeg som regel kanel hen over så det får en lidt risengrødsagtig smag, men med lidt æbletern og mandler hen over. Det smager virkelig godt! 😉 Det er meget forskelligt, hvad folk normalt putter på deres havregrød, for dem der stadigvæk spiser den slags. Men her er i hvertfald et bud på en sundere variant, der har lidt sødme fra æblerne og sundt fedt fra mandlerne.. 

[Read more…]

Sprødstegt rosa andebryst med rødkålssalat

I år fik vi ikke helt fejret Mortens aften med and og det hele. Det blev skubbet lidt, og derfor blev det faktisk til en lidt mere jule-inspireret ret, som jeg bare måtte dele herinde. Fik simpelthen stegt det lækreste andebryst (på panden) – det var SÅ saftigt, svagt rosa, mørt, lækkert og sprødt skind. Mums! 😉 – Og nej, det er ikke farligt at spise rosa and, ikke så længe, at du blot holder ordentlig køkkenhygiejne og det bliver varmet godt op, udenpå 🙂 ..

[Read more…]

Rødbedejuice med æble & ingefær

Det er så lækker med hjemmelavede juice – det eneste det kræver, er en god juicemaskine og lysten til at kaste sig ud i det. Lav evt. en større portion, når du er i gang. Så slipper du også for at gøre maskinen rent flere gange, end højst nødvendigt. Denne juice smager fantastisk, hvis man altså kan lide æble, rødbede, gulerod og ingefær. Ingefæren kan undlades, hvis man ikke bryder sig om det. Jeg bruger altid kun en lille smule, fordi det nemlig fremmer smagen af de øvrige ingredienser og så er det også super sundt! 😀 ..

[Read more…]

Svampede gulerodsboller med æble og solsikkekerner

Svampede, lette og super gode – det betegner meget godt, disse boller. 😀 De er nemme at lave, og så holder de sig friske i et par dage, hvis man fx bager dem til morgenmaden i weekenden. ..

[Read more…]

Æble/marcipan muffins

Dette er egentligt en helt almindelig opskrift på muffins, med anvendelse af revet marcipan og æbler. Jeg har selv serveret dem som en slags ‘julekager’, men de kan i virkeligheden serveres året rundt. Kagerne bliver lækre lette og luftige, og længere nede i opskriften, kan du læse om, hvordan du ellers kan variere opskriften, hvis du f.eks vil lave en mere ‘julet’ variant af kagen..

[Read more…]