Denne juice er ret mild i smagen – men er til gengæld god som morgen juice, da den er sprængfyldt med masser af vitaminer og mineraler. Du kan få mere sødme i juicen ved at anvende lidt flere æbler eller lidt frisk appelsinsaft 😀 ..
Cremet hvidvinssauce med citron & kapers
Det er ofte sjældent, at vi får sauce til retterne herhjemme – men når det sker, må det gerne være en lækker hjemmelavet sauce 🙂 Denne sauce lavede jeg, til grillet laks og en masse friske grøntsager. Den passer helt perfekt til retter hvori der indgår fjerkræ eller særligt fisk og hvor tilbehøret, godt må være lidt friskt i det. Den har en god balance mellem det syrlige fra citronen, hvidvinssmagen, cremethed og egner sig derfor rigtigt godt, til milde retter som ovennævnte..
Sød bananshake med mandeldrik & skyr
De bedste opskrifter opstår ofte, når jeg står med få ingredienser og det bare skal være nemt og hurtigt. Det samme skete her – en super lækker iskold og forfriskende bananshake, som blev til et skønt mellemmåltid 🙂 ..
Spidskålssalat med chorizo, parmesan & friske figner
Jeg er vild med vintermånedernes mange lækre råvarer – og dette gælder selvfølgelig også kåltyperne – specielt spidskål! Denne salat, er nok blevet en af mine absolut favoritter, indenfor spidskålssalater. Kombinationen af den let spicy chorizo, den saltede parmesan – de søde figner og den sprøde spidskål er helt fantastisk. Og så ser den jo godt ud på middagsbordet 😉 Herhjemme vil den i hvertfald blive lavet igen og igen 🙂 ..
Spanske saltede kartofler med rød mojo sauce
På spansk kaldes disse for ‘papas arrugadas’, som direkte oversat betyder rynkede kartofler. Dette kommer af, at kartoflerne koges i rigeligt saltet vand – hvorefter vandet hældes fra, og de får lov til at blive saltede (og let rynkede) i gryden. Kartoflerne er en traditionel ret på de kanariske øer – er simpel at lave og så smager de vanvittigt godt. De serveres med en rød spicy mojo sauce. Denne tilbehørsform egner sig super godt, at servere sammen med fiskeretter 🙂 ..
Chiagrød med skyr og mandelmælk
Efterhånden har jeg hørt fra rigtigt mange mennesker, at Chiagrød er noget ‘man bare skal prøve’ – så det måtte jeg simpelthen kaste mig over 😀 Jeg er jo helt pjattet både med chia og skyr – og så er det jo helt perfekt, hvis man er ude efter at spare på kulhydraterne. Jeg har fundet mange forskellige versioner af grøden, og da jeg ikke helt kunne beslutte mig for én, kombinerede jeg to opskrifter – og resultatet var super godt 🙂 ..
Hjemmelavede tempurarejer med alioli
Tempurarejer er egentligt bare rejer, der er dyppet i en beignet dej – en flydende dej, der svulmer op og bliver sprød og crispy, omkring det du steger – i dette tilfælde tigerrejer. De egner sig særligt godt som en forret, hvor du kan dyppe dem i en lækker alioli (spansk hvidløgsmayo). Du kan også stege andre typer af fisk, kød og grøntsager på denne måde – bare det er tyndt skåret og ikke indeholder for meget vand 🙂 ..
Let & lækker hvid chokolademoussé med blåbærsylt
Denne dessert, er måske egentligt mere en chokoladecreme, end det er en moussé. Men faktisk gør det ikke noget, da det synes at passe ret godt sammen med blåbærsylten. Den kan serveres med friske bær, så der også kommer lidt konsistens og lidt mere syrlighed ind i desserten 😀 ..
Peanutbutter flødeis med hele peanuts & mørk chokolade
Denne flødeis er egentligt ‘bare’ min oprindelige vaniljeflødeis-opskrift, tilsat lidt ekstra lækkerier, i form af peanutbutter, mørk chokolade og sprøde saltede peanuts. Sukkermængden i denne is er reduceret fra den oprindelige, da der er tilsat så mange andre gode smage i denne is, at det slet ikke er nødvendigt – win win 😉 Resultatet af denne is, blev i dén grad godtaget af gæsterne og er efter min egen mening, også en is, der herhjemme, vil blive lavet igen og igen – specielt fordi den er så nem at lave – selv uden ismaskine.. 🙂
Verdens bedste (hvede) brød
Første gang, jeg hørte om ‘verdens bedste brød’, var via en god veninde. Jeg undrede mig lidt over, at det skulle bages i en støbejernsgryde, og at det desuden i alt, skulle hæve i 14 timer. Men når man så har smagt det, forstår man godt entusiasmen 😉 . Sikke noget fantastisk brød – hvad enten du bager fuldkornsversionen eller den helt klassiske (som denne), med hvede. Brødet får en helt karakteristisk svampet konsistens samt den perfekte sprøde og lidt seje skorpe. Dét er bestemt noget du må prøve – egner sig perfekt som morgenbrød! 😀 ..